Musik på torvet - SaveSum varmer Herning op.

Savesum
foto: Savesum

Som noget nyt udvider Grand Prix Herning med musik på torvet.
Herning-bandet SaveSum leverer lydkulissen til årets cykelfest på torvet og vil sørge for en sydende stemning før rytterne kører ind på de legendariske tre finaleomgange.

SaveSum skriver og producerer selv deres materiale og er klar til ar bringe rockens energi helt ud over scenekanten.

De fire bandmedlemmers vidt forskellige musikalske baggrunde, er det som forenes til den personlige og unikke lyd af SaveSum. Michaels skarpe og melodiske guitar-riffs suppleres af Andrzejs tunge og progressive bas. De akkompagneres af Peter med den præcise dobbeltpedal på stortrommen samt sidste hånd på værket, i form af Thomas, med den rå vokal og klare toner. Sammensat leverer de en sound med kant og nerve som rammer lige i plet.
Kom og vær med til en af de helt store fester på torvet, når musikken og sporten mødes til cykelfest - imens vi følger liveopdateringen på storskærm med speak fra vores legendariske kommentator Tommy Poulsen.

 

 

Joomla templates by a4joomla