
Det bliver et stærkt landshold som landstræner Anders Lund kommer til Herning med. Hele tre Worldtour ryttere, en tidligere GP Herning vinder og to lysende talenter er der blevet plads til på holdet.
Mads PEDERSEN
Tidligere verdensmester, vinder af Gent-Wevelgem, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og nr. 2 i Flanderen rundt. Mads må regnes for den absolutte favorit i feltet til Formue Pleje GP Herning, et løb som han senest kørte i 2018.
Mathias NORSGAARD
Med en fast plads på Movistar Teams forårshold har Mathias vist at han ved hvordan man kører en klassiker. Den angrebsivrige dansker må anses for at være en luksus hjælper, som måske endda selv får chancen for at være med i finalen. Mathias kørte sidst En forårsdag på heden i 2019.
Johan PRICE-PEJTERSEN
U23 Verdensmester og to gange u23 Europa mester i kampen imod uret, en mand man ikke skal give luft i en finale. Johan har i år kørt løb som Tour de Romandie og UAE Tour, og det bliver formentlig en af dem Anders Lund vil bruge til at gøre løbet hårdt.
Andreas STOKBRO
Vinder af Formuepleje GP Herning 2019 og Ronde van Vlaanderen U23. Etapevinder i Tour of Estonia og Tour du Loir et Cher. Stokbro er en klar gevinst for løbet, der som tidligere vindere kommer tilbage for igen at prøve kræfter med den Midtjyske hede. Han deltog sidst i 2019.
Tobias LUND
Som rytter på Team DSMs udviklingshold er Tobias en af dem man skal holde øje med i fremtiden.Det 19 årige talent udlever sit 2. år som udlandsprof og må regnes for en vigtig støtte for at få Mads Pedersen med i finalen. Tobias vandt det Corona-prægede Gadeløb i Herning i år 2020.
Mattias NORDAL
Er endnu en rytter der er draget til udlandet for at udvikle sit talent, og som der skal holdes øje med i fremtiden. Han kører til daglig for det italienske hold Biesse – Carrera. Nordal kørte sidst i Herning i 2021.