Allerede under 1. verdenskrig startede udgravningen af brunkul flere steder i Jylland, dog gik det i stå i mellemkrigstiden, men blev genoptaget i slutningen af 1930'erne, da en energikrise på grund af verdenssituationen spidsede til, og især med udbruddet af 2. verdenskrig begyndte man at interessere sig for den danske energireserve.
Søby Brunkulslejer blev startet op i 1940, hvor man frem til 1970 udgravede omkring 50 mio. m³ brunkul.

Brunkullet lå 12-15 meter under jordoverfladen, mange steder under den midtjyske hede, hvor man i Søby startede op med håndkraft, skovle, spader, trillebør og hestevogn som kørte kullet til Kølkær Station, indtil besættelsen gik salget dårligt, men i takt med efterspørgslen blev arbejdet mere industrialiseret, dog skulle brunkul, I følge brunkulsloven af 1940, så vidt muligt graves op med håndkraft, en lov som påhørte i 1953, hvorefter maskinerne for alvor overtog i Søby.

På grund af den høje grundvandsstand på hederne var det nødvendigt med store pumpeanlæg, der blev drevet med dampmaskiner, da man først fik elektricitet til området, i efterkrigsårene og elmotorer blev sat ind for at holde vandet væk.
Der blev også anlagt et sidespor på jernbanen fra Søbylund ind til lejerne, og der blev investeret voldsomt i kraner, transportører og tipvogne mv.

Omkring lejeren,  var der opstået en lille by, mest bestående af hurtigt opførte interimistiske skure og barakker, udtjente rutebiler og jernbanevogne, og området fik tilnavnet Det Jyske Klondike, med udbredt hasardspil og sortbørshandel.

Der arbejdede 2.000 mand i lejeren, da der var flest.
Da gravningen var på det højeste, boede omkring 1.000 mennesker i Søby og cirka lige så mange i resten af området